EST ENG DAN POL RUS UKR

Til undervisere

Spoofy er beregnet til brug i klasser med yngre skolebørn og i børnehaver/SFOer. Spillet udvikler forskellige kompetencer, som er fastlagt i læseplanen. Hovedelementerne i spillet er at opdage farer og bede om hjælp. Spillet kan downloades til telefoner og tablets, og det kan spilles online her på siden.

På denne side finder du lektionsplaner og info om vigtige emner. Informationerne kan også downloades i en guide, som også indeholder et overblik over de forskellige verdener i spillet.

Spoofy er inddelt i fire verdener. Hver verden har sit særlige fokusområde, som udvikler digitale kompetencer. Men de fire verdener handler også om bl.a. kommunikation og sociale kompetencer.

Alle verdener kan alle spilles separat - man behøver ikke spille dem i en bestemt rækkefølge. Skole- og fødselsdagsverdenerne er kortere og mere simple og kan fint spilles alene. Parkverdenen er lidt mere kompliceret, og bedstemors verden er mere velegnet til de lidt større børn. Men de kan alle spilles sammen med en voksen.

Temaer i spillet

Venneanmodninger

Folk modtager mange venneanmodninger, og det er ikke anderledes for børn. Derfor er det vigtigt, at de kritisk kan vurdere, hvilke anmodninger de kan acceptere. Hvis man godkender de forkerte personer, kan det give disse personer yderligere oplysninger og adgang. Derfor er det vigtigt at understrege, at børnene skal kende personen i det virkelige liv, eller i det mindste i et spil eller lignende. Hvis billedet og navnet er bekendt, men profilen ser mærkelig ud, skal de også passe på og bede om yderligere oplysninger, fordi der verserer falske konti overalt. Når børn mødes med en internetven i det virkelige liv, bør de altid tale med en voksen først, især hvis ”vennen” beder dem om at lade være.

Svindel på internettet

Der er mange gratis ting, annoncer og gode tilbud på nettet. Mange af dem er svindel.

  1. Med tilbud om gratis ting følger ofte vira eller anden malware. Hvis den ikke burde være gratis (fx en biograffilm), og andre opkræver betaling for den, så er den "gratis" film mistænkelig.
  2. „Del dette, og du kan vinde..“ er normalt et fupnummer. Selvom du får belønningen med det samme, så er det stadig ikke nogen god idé at dele
  3. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, så er det næsten altid

Adgangskoder

Alle enheder og konti skal være beskyttet med adgangskoder. Man skal huske på følgende tre ting:

  1. Alle adgangskoder skal være unikke, og alle konti skal have forskellige adgangskoder
  2. Adgangskoder skal være lange og komplicerede
    1. Mindst 12 tegn
    2. Bogstaver, tal og andre symboler
    3. Anvend ikke letgenkendelige ting som fx navn, navnet på et familiemedlem etc.
  3. Del ikke dine adgangskoder med nogen, måske bortset fra dine forældre.

Hacking

Hacking er enhver form for misbrug af en computer til at få adgang til en anden persons computer, smartenhed, konti etc. Nogle hackere arbejder i en god sags tjeneste, men de fleste er ondsindede. Hacking kræver som regel en del viden og erfaring med computere, men der findes også mennesker, som køber færdige værktøjer på nettet til at hacke med. Hacking er som hovedregel ulovligt, og hackere betragtes som kriminelle.

Vejledningen indeholder alle nødvendige oplysninger.

Nyttigt materiale